Støj i hjemmet kan gøre os trætte og stressede. Når lydene fra samtaler, trin og elektroniske apparater bliver hængende i rummet, er det svært at finde ro. Derfor vælger flere og flere at forbedre akustikken i deres hjem med akustiklofter som Troldtekt-lofter.

Hos Varberg Tømrer & Ejendomsservice har vi mange års erfaring med montering af Troldtekt. I denne guide deler vi vores viden om, hvorfor Troldtekt er en fremragende løsning, hvordan det virker, og hvad du kan forvente af processen.

Hvorfor er akustik vigtig i hjemmet?

Glatte overflader som beton, fliser og gips reflekterer lyd og gør rummet ”hårdt” at være i. Lyd består af bølger, og når de ikke kan finde et sted at falde til ro, bliver de ved med at bølge frem og tilbage mellem de glatte og hårde overflader. Det kan skabe ekko, som gør selv små lyde mere forstyrrende.

Når du vælger akustikforbedrende materialer som Troldtekt-lofter, giver du lydbølgerne mange muligheder for at blive absorberet. Det giver et hjem, der føles roligt og behageligt.

Fordele ved god akustik i hjemmet

  • Mindre støj og mere fokus i dagligdagen

  • En mere afslappet stemning i store, åbne rum

  • Bedre samtaler uden forstyrrelser

  • Mindre lyd kan slippe ud af dit hjem og genere naboerne

Foto af et Troldtekt loft i en stue med loft til kip hvor der er brug for god akustik

Hvordan virker Troldtekt-lofter?

Troldtekt-lofter er fremstillet af træbeton – en kombination af træ og cement. Materialet er ekstremt effektivt til at absorbere lyd.

Åbne overflader i lofter:

Lyden trænger ind i materialets struktur og absorberes

Fleksible løsninger: 

Kan monteres i forskellige mønstre og tykkelser afhængigt af behovet

Reduktion af lydtransmission:

Lyden trænger ind i materialets struktur og absorberes

Holdbarhed:

Træbeton-lofter er modstandsdygtige over for fugt og holder formen i mange år

Hvilke rum har mest
gavn af Troldtekt-lofter?

Selvom træbeton-lofter som Troldtekt kan installeres i alle typer rum, er der nogle områder, hvor det virkelig gør en forskel. Vi har mange års erfaring med akustiklofter og tilbyder til- og ombygninger med Troldtekt-lofter:

Stuer og køkkener: Mange huse i Danmark har køkken-alrum. De store og åbne rum ser hyggelige ud, men de har tit dårlig akustik. Hvis man skal kunne hygge sig i sofaen, selvom der er gang i køkkenet, er det derfor vigtigt med akustiklofter. Troldtekt-lofter reducerer ekko og gør samtaler mere behagelige

Hjemmekontorer: Bedre akustik hjælper dig med at holde fokus og arbejde i ro

Børneværelser: Giv børnene et roligt miljø til leg, uanset hvor mange Lego-klodser, de hælder ud på gulvet

Fælles boliger og lejligheder: Troldtekt kan hjælpe med at reducere støj til naboer eller familiemedlemmer i andre rum

Musikrum: Selvom du er vild med dit nye trommesæt eller din gamle guitar, så er det bedst at holde musikken i rummet.

Er du usikker på, om Troldtekt-lofter passer til dine behov? Kontakt os i dag og få svar på dine spørgsmål.

Designmuligheder med Troldtekt-lofter

Hos Varberg Tømrer & Ejendomsservice har vi i mange år monteret akustiklofter for typehusfirmaer som Preben Jørgensen Huse. Derfor ser vi også udviklingen i de populære designs med Troldtekt. Træbeton-lofterne er ikke kun gode for akustikken. De kan også designes, så de passer ind i hjemmet. Det ser vi blandt andet ske med …

  • De klassiske hvide loftplader til et minimalistisk udtryk
  • Grå eller naturfarvede paneler for en rå og moderne stil
  • Specialdesignede mønstre, der giver rummet karakter

Troldtekt producerer akustiklofterne i tre forskellige strukturer og i et væld af fine farver og mønstre. Det er muligt at designe den samlede løsning, så du får præcis det udtryk, du ønsker dig.

Sådan foregår monteringen

Når du vælger Varberg Tømrer & Ejendomsservice, sørger vi for en professionel montering, så du får det optimale ud af dine Troldtekt-lofter. Først vurderer vi rummet og dine behov. Herfra kan vi vejlede dig om, hvordan du får det resultat, du mest ønsker dig. Når planen er klar, gør vi også loftet klar til montering.

Træbeton tilpasser sig temperaturen og fugtigheden i dit hus. Derfor er det vigtigt for det færdige resultat, at pladerne får tid til at vænne sig til at bo hos dig. Når de har ligget 14 dage i rummet, hvor de skal monteres, er de klar. Hvis de kommer direkte fra fabrikken, kan du muligvis spare noget af den tid. Det kan vi svare på fra sag til sag.

Når vi har opsat forskalling, monterer vi loftpladerne efter dine ønsker. Udskæringerne til installationer som lys og højttalere laver vi på stedet, så de bliver så præcise som muligt.

Få bedre akustik i dit hjem

Det er veldokumenteret, at dårlig akustik og larm er dårligt for vores helbred. Det kan også være med til at skabe dårlig stemning mellem bofæller og naboer. Så hvis du spørger os, skal ingen finde sig i dårlig akustik.

Tag fat i os og få professionel vejledning om, hvordan du får god akustik og flotte lofter.

Leave A Comment